DEL

Vi har allesammen en smartphone. Næsten i hvert fald. Det er svært at klare sig uden en telefon, tablet eller computer, men efterhånden kan de fleste ting klares via telefonen. De breve, vi før fik i postkassen fra staten, bliver nu leveret direkte på vores display via e-Boks.

Derfor er det altså vigtigt, at vi har en mobiltelefon — eller en anden enhed, hvorfra vi kan logge ind på borger.dk, tjekke e-boks, fordrive tiden med underholdning, eller hvad der nu engang er nødvendigt for at ‘overleve’ i dagens Danmark — men hvordan presser vi prisen i bund? Ikke når det kommer til selve telefonen, men hvordan finder vi egentlig det billigste abonnement?

Hvad er dit nuværende forbrug?

Det nemmeste, du kan gøre, er at undersøge, hvor meget man har brug for. Det kan du gøre ved at logge ind hos din udbyder og se, hvor meget du bruger nu. Når du ved, hvor meget du bruger, har du nemmere ved at gøre op med dig selv, hvor meget du har brug for i fremtiden.

Brug en prissammenligningstjeneste

Når først du har fundet ud af, hvor meget du bruger, kan du logge ind på den prissammenligningstjeneste, hvor det er muligt at indtaste, hvor meget det abonnement, du gerne vil have, skal inkludere. Altså hvor mange sms’er, du skal sende, hvor meget data, du har brug for, samt hvor meget taletid, der skal være inkluderet i dit nye abonnement.

Du skal også beslutte dig for, om du går efter et abonnement, der har underholdning og streaming inkluderet. Hvis du finder et der har det, kan du spare mange penge, fordi du så kan sige dine gamle abonnementer op — de bliver jo nu inkluderet i selve abonnementet, og det er en fin løsning, hvis du vil spare lidt penge. Dermed får du nemlig et lidt dyrere mobilabonnement, men til gengæld sparer du de penge, du ellers ville have brugt på dit mobilabonnement.

EFTERLAD ET SVAR