DEL

De hyperlænker du finder i dette indlæg er af kommerciel karakter og dermed er indhold og link af betalt karakter.

Selvom mange kjoler ligner hinanden, findes der et utal af forskellige modeller. Nogle forbinder vi tydeligt med bestemte årtier, mens andre får sit eget liv og aldrig går af mode.

I denne artikel giver vi dig et par hurtige tips til tre kjoletyper, som aldrig går af mode. Samtidig får du et par tips til, hvilken kropsform de forskellige modeller passer til. Der er nemlig stor forskel på, hvor forskellige kjoler klæder forskellige kroppe.

Blondekjoler

Vores første udødelige klassiker er en blondekjole, som især er kommet frem i de seneste år. Blondekjolen kan bruges til alle lejligheder, og mens de korte kjoler ofte er flotte til en tur i byen, er en gulvlang blondekjole perfekt til bryllupper og store fester.

Det er meget forskelligt, om hele kjolen er dækket af blonder, eller om det kun er en mindre del. Fælles for de fleste blondekjoler er dog, at de sidder stramt til og ofte ses i hvid, creme, sort eller marineblå. I de længere modeller bliver kjolen dog som regel løsere under taljen – men aldrig decideret løstsiddende.

Klassisk stropkjole

En klassisk stropkjole er både elegant og utroligt enkel. Hvis du er forskånet for buler og deller på kroppen, kan en stram stropkjole i Kim Kardashian-stil se fuldstændig fantastisk ud, og den kan bruges til mange forskellige lejligheder.

Hvis du har en blødere krop, kan en stropkjole i en lidt løsere model være det helt rigtige for dig. Den kan bruges til mange forskellige lejligheder og er nem at trække i på en varm sommerdag. Det kan være en fordel at vælge en løs kjole med en indsnævring i livet, hvis du vil undgå at se uformelig ud i kjolen.

A-formen

En A-formet kjole er perfekt til dig, der har en smal talje og bredere hofter. En A-formet kjole er både flatterende for flere forskellige kropsforme, og så kan den bruges til både hverdag og fest. Kjolen laves ofte med små ærmer og en lille udskæring, som hverken er for dyb til hverdag eller for konservativ til fest. Samtidig kan kjolen bruges både sommer og vinter med de rigtige accesories.

Den fine markering af taljen fremhæver det smalleste sted og får dig til at se tyndere ud. Det er dog vigtigt, at du holder dig til kjoler, som sidder perfekt i din talje. Ellers kan kjolen hurtigt kravle op eller sidde for stramt de forkerte steder, og det er hverken behageligt eller pænt.